Lokalafdeling Frederikssund har rundt regnet 200 medlemmer. I lokalafdelingen tilstræber vi, at afholde arrangementer, der er både lærerige, underholdende og med et element af godt, socialt samvær.
Besøg af Anders Kissmeyer fra Nørrebro Bryghus
Vi afholder gerne cirka ti arrangementer per år, seks i forårssæsonen og fire om efteråret.
Vore ølsmagninger, der har meget varierende temaer, foregår som regel onsdag aften. Af hensyn til det sociale samvær starter vi med fællesspisning for de, der har lyst til det. Og så er der ølsmagning, hvor vi bliver guidet gennem aftenens tema.
Arne fortæller vidt og bredt ved sommerfesten
Herudover mødes en samling af håndbryggere fra egnen og udveksler erfaringer, tanker, ideer og formodentlig også smagsprøver.
Årets første arrangement er en offentlig ølsmagning, som vi laver sammen med en lokal Frederikssund forening: Frederikssund Ølsmagning. Denne afholdes sidste lørdag i januar i Valhal i Frederikssund.
Hold øje med nyhedsbreve og arrangements kalenderen (klik på Arrangementer i menuen ovenfor) for at se, hvad der sker.
Hvis du har spørgsmål eller gode ideer, så kontakt gerne formanden eller næstformanden.
Formanden der er blevet tørstig
Lokalafdeling Frederikssund dækker følgende postnummerdistrikter (antal medlemmer i parentes):3550 Slangerup (20) - 3600 Frederikssund (75) - 3630 Jægerspris (17) - 3650 Ølstykke (44) - 3660 Stenløse (24) - 4050 Skibby (8) I alt 188 medlemmer.
Medlemsstatistik
Statistikken indeholder også medlemmer med 'valgt lokalafdeling' - derfor kan der være flere medlemmer end i postnummeroversigten! Antal medlemmer lige nu: 201 Antal medlemmer for et år siden: 200 Vækst det seneste år: 0.50%